Pashmina er forskellig fra, og bedre end, cashmere.
Kort fortalt, pashmina er cashmere, som er den fiber eller stof vævet fra fiber fra underulden på langhårede geder som lever i højtbeliggende områder.

Pashmina fremstilles kun ved en særlig ged kendt som Capra Hircus.
Capra Hircus er bare det videnskabelige navn for tamme geder i almindelighed.

Pashmina produceres kun i Himalaya.
Der er mange gederacer med finunderuld. De lever primært i Kina, Mongoliet, Indien, Australien og USA. Hovedparten af cashmere garn kommer i dag fra Kina.

Pashminauld plukkes kun fra underulden af ​​halsen og brystet af dyret.
Underulden strækker sig omkring hele dyret, mere eller mindre, og intet af ​​det går til spilde.

Rigtig pashmina produceres kun i Kashmir.
Kashmir har været part i en langstrakt handelsstrid med det resultat, at ordet “pashmina” anses for at tilhøre Kashmir cashmere producenter. Nepal måtte nøjes med “chyangra pashmina,” som betyder “gede cashmere.”

En pashmina i fuld størrelse er for stor til små kvinder.
Pashminasjaler er normalt ret store. Den gængse størrelse er 95 x 203 cm, men selv asiatiske kvinder, der typisk er temmelig små, bærer sjaler i fuld størrelse uden problemer. På grund af den lette vægt af stoffet, kan de sjaler nemt foldes på langs og / eller i bredden. Således bliver de store dimensioner er aldrig et problem.

I en pashmina, er flere lag bedre.
Tråde kan være snoet sammen til tykkere tråde, som resulterer i tykkere stof. På den anden side, er der ingen grund til at sno trådene sammen, når den enkelte tråd kan foretages som helst ønsket tykkelse. Endvidere kan stoffet gøres mere tæt ved at pakke trådene tættere sammen (dvs. ved brug fire padler stedet for to). I dag er der meget få cashmereproducenter i Kathmandu som bruger ægte dobbelttrådet garn. Faktisk anvendes mangetrådet garn nu næsten udelukkende til strikkede varer. Når det gælder sjaler er mere ikke altid bedre. Hvis det var tilfældet ville man se kvinder rende rundt med cashmeretæpper om sig. Det moderne pashminasjal har udviklet sig til at opfylde kvinders behov for et varmt og ikke mindst let svøb.

Water pashmina er en særlig, meget luksuriøs, pashminatype.
En ægte pashmina har en mat finish. Det skinnende look i en såkaldt water pashminna kan komme fra mange ting, men oftes er det syntetiske materialer som blandet i garnet.

Ægte nepalesiske pashminaer, kendt som chyangra pashmina, er anderledes og bedre end almindelig pashmina.
Nej, det er det samme som pashmina eller kashmir. Kashmirregionen har lobbyet sig til at få “pashmina” som varemærke, og siden 2011 har de nepalesiske producenter måtte tage til takke med betegnelsen “chyangra pashmina”.

Pashmina bør ikke vaskes, kun renses.
Kemisk rens kan være svært med sarte stoffer. Tip, vask pashminaen i hånden i en mild sæbe beregnet til uld.

I pashmina, som i alle luksusvarer, du får hvad du betaler for.
Nej. For de dyre mærkevarer betaler du for det meste for brandet. Pashmina garn er ikke billig, og du kan være sikker på, at alt, hvad du får for 100 kroner hos en gadehandler er syntetisk. Det samme gælder billige pashminaer man kan købe på Internettet.

Rigtig pashmina har snoede og knyttede frynser.
Det er ikke sandt. Faktisk har det lasede udseende, også kaldet øjenvippefrynser, vundet frem i popularitet, og sandsynligvis mere autentisk end knyttede frynser.

Maskinvævede pashminaer er overlegne i forhold til til håndvævede pashminaer.
Maskiner kan væve mere lige og med og færre fejl, men er som regel også vævet løsere for at undgå at tråden knækker. De maskinvævede pashminaer betragtes som uægte.

Håndvævede pashmina er bedre end maskinvævede pashminaer.
Det afhænger af væverens evner. Vævning af pashminaer er en færdighed, der som alle andre håndværk tager tid at mestre til perfektion. Kvalitetskontrol er nøglen. Hvis en producent blot forsøger at øge produktionen, bliver kvaliteten kommer til at afspejle dette.

Høj kvalitet pashmina ikke fnugger ikke.
De små totter af fnuller skyldes slid. Hvis du f.eks. bruger din pashmina under overtøjet vil der sandsynligvis dannes fnug.

Den bedste kvalitet pashmina er blød som en killing.
Nej Pashmina bliver blødere med brug. Producenter anerkender, at vesterlændinge ikke forstår dette, så de bruger kemiske blødgørere og nogle af dem børster pashminaen for at gøre den dynblød. Børstningen har dog den sideeffekt at den svækker stoffet.

Den bedste pashminakvalitet til prisen findes i Kathmandu.
Du kan med sikkerhed finde et godt køb, men konkurrencen mellem forhandlerne er intens hvilket resulterer i et fokus på lavere priser. Konkurrencen har desværre også medført dårligere kvalitet og forfalskninger. For at være sikker på at købe den ægte vare, skal man virkelig kende produktet.

Dyre mærkevarebutikker har altid den bedste pashminakvalitet.
Nej. De har brug for mængde og konsistens. Den eneste måde, de kan gøre det er med maskinvævede pashminaer. Så de får et regelmæssigt udseende stof, men det er aldrig den bedste kvalitet.

En påsyede tag er et bevis på pashmina kvalitet.
Bestemt ikke.